Lejrskole

LEJRSKOLEOPHOLD


Med vores centrale placering på toppen af Danmark, er vi et rigtigt godt bud på dit lejrskoleophold.
Foruden en masse attraktive udflugtsmål som Grenen, Raabjerg-Mile, Skagen, Mussere, Læsø, Saltsyderne m.v. kan vi byde på god hjemmelavet mad, gode fritidsmuligheder, indkvartering i 4-6 persons værelser, enkelt værelser til lærerne, fri WiFi, forslag til ugeprogram m.v.


Togstation få hundrede meter fra centeret


3-4-5 dages lejrskoleophold til fornuftige priser.

Ørnereservatet

Vil du gerne have en anderledes og storslået oplevelse? Kom helt tæt på himmelrummets ubestridte konger - ørnene. I Ørnereservatet kan du opleve de imponerende dyr på tætteste hold. Vores dygtige falkonerer byder på en demonstration i rovfuglenes fantastiske kunnen, og på både hesteryg og til fods sætter de rammen for at kunne nyde de majestætiske rovdyr i den smukke natur.

Der er rigtig meget at lære hos os, og vi tager ofte imod skoleklasser.
Kontakt : info@eagleworld


Raabjerg-Mile

Danmarks største vandreklit, er et overvældende natursceneri og et selvfølgeligt udflugtsmål.

Milen består af en 1000 m lang og 1000 m bred sandbunke, rummer ca. 4 mio. m3 sand og har sit højeste punkt 40 m over havet. Den flytter sig med vinden med mere end 15 m årligt i øst-nordøstlig retning mod Kattegat.

Bag sig efterlader milen en lav og fugtig sandflade, som strækker sig vestpå ud til Skagerrak, hvor Råbjerg Mile blev dannet for mere end 300 år siden, under den store sandflugt, i det landskab som kaldes Råbjerg Stene.

Toppen af milen er et godt udsigtspunkt.

Grenen

Grenen er Danmarks nordligste punkt og er et unikt naturfænomen, hvor de to have, Skagerrak og Kattegat, mødes, og man kan tydeligt se hvor bølgerne kulminerer med hinanden. Grenen er et fascinerende udflugtsmål, som består af aflejret sand og grus, som er blevet transporteret af de stærke strømme, og over de sidste 100 år er strandvolden vokset 1 km i længden. Den store strandflade yderst på Grenen er i konstant bevægelse.

Kanotur

En tur i kano på Uggerby Å er en kæmpe naturoplevelse, som man ikke bør gå glip af, hvis man befinder sig på “Toppen af Danmark”.

Her kan alle være med – uanset alder. På rejsen ud mod havet findes der dejlige steder at nyde den medbragte mad.

Læsø salt

Prøv at syde dit eget Læsøsalt på vores udendørs minipandeanlæg. Med en grundig vejledning fra en medarbejder, har du efter en lille time ca. 200 gram sydesalt, som du selv skal hjem og tørre. Er I en større gruppe, er det klogt at reservere plads i forvejen.

Læsø salt er sydesalt, udvundet ved inddampning af salt grundvand. Det indeholder udover selve saltet en række mineraler, som er med til at skabe den unikke smag, der gør Læsø salt til et værdsat gastronomisk krydderi. Metoden er brugt siden middelalderen.

Toppen af Danmark

Ålbæk er en lille by i Nordjylland mellem Frederikshavn og Skagen med ca. 1.600 indbyggere.

Byen, der ligger ved og har givet navn til Ålbæk Bugt i Skagerrak, var oprindeligt et fiskerleje og er i dag hjemsted for en fiskeri- og lystbådehavn. Ålbæk gennemløbes af Skagensbanen og har i denne forbindelse en station.

Et ophold i Ålbæk byder på smukke naturoplevelser og utallige udflugtsmuligheder.